I Børnehuset er udgangspunktet, at det at være barn har en værdi i sig selv. Vores vigtigste opgave er, at skabe de bedste betingelser for et godt børneliv i Haderup Børnehus.
Vi har fokus på at skabe tryghed for det enkelte barn. Vi møder barnet ud fra principperne i Herningmodel-Dagtilbud, hvor den anerkendende tilgang er central. Et trygt barn giver de bedste betingelser for læring og gør barnet i stand til at indgå i de forpligtende fællesskaber.
I Børnehuset arbejdes målrettet med det positive samspil i børnefællesskaberne samt udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer, her har vi særligt fokus på Leg og på Børnehusets sproglige læringsmiljøer.